Du siger at jeg altid er ked af det, du siger jeg tænker for meget. Jeg siger du er en drømmer. Det er ikke realistisk at alting er godt, det er ikke realistisk at alting har en god slutning, for der er ulykkelige mennesker ude i verden. Der er mennesker som mig.


I modsætningen til dig ved jeg bare endnu ikke hvor jeg skal placere den. Hvor skal jeg placere sorgen, den er her endnu og den er kommet for at blive. Uanset hvorhen i verden jeg flytter mig, formår den at flytte med. Mindet om hans blide duft af kaffe hver gang han sagde noget, hans stærke arme der langsomt blev svage mens han holdte om mig. Og den sidste dans, ak ja - den sidste dans, før hans ben gav op. Jeg savner ham endnu, og jeg ved ikke hvordan jeg nogensinde skal stoppe. Og jeg ved ikke om det nogensinde bliver lettere, alt jeg ved er - jeg savner ham endnu.

Jeg skriver, fordi det usagte aldrig bliver gjort klart for en selv. Jeg skriver fordi her har jeg det bedst.

Bedst når jeg endelig slipper løs med alt hvad der er indeni, her har jeg det bedst. Ja, her har jeg det godt.